Frivillig på Dybenskærhave

Som frivillig kan du fx.:

  • Gå ture
  • Cykle ture - se nærmere under "Cykling uden alder"
  • Tage på indkøb
  • Spille spil
  • Hjælpe til ved bankospil
  • Læse højt
  • Arrangere/deltage i fællessang
  • Spille klaver, guitar eller et andet instrument
  • Være cafévært
  • Støtte beboere i at deltage i aktiviteter
  • Holde foredrag
  • Hjælpe med praktiske ting til større arrangementer
  • Hjælpe til på udflugter
  • Besøge os med din baby / mødregruppe
  • ... og meget andet

Cykling uden alder

Vil du sætte smil på vores beboeres læber og give dem vind i håret? Så bliv cykelpilot. Dybenskærhave er tilmeldt foreningen Cykling uden alder, hvor frivillige kører ture med vores beboere i en rickshawcykel. Vi har 2 cykler på Dybenskærhave. "Cykelturene er magiske. De bringer smilet frem hos alle, bryder ensomheden og styrker fællesskabet. Generationer mødes og nye venskaber opstår." Vi kan kun være enige i Cykling Uden Alders beskrivelse.