Værdier

På denne side kan du læse mere om vores værdier.

  • Vi holder af hyggelige stunder sammen, en krammer og masser af grin og spas.
  • Vi møder beboerne med en anerkendende tilgang og er opmærksom på den enkeltes behov.
  • Omgangstonen tager afsæt i beboernes individualitet, selv- og medbestemmelse.
  • Udgangspunktet i vores arbejde er, at Dybenskærhave er et sted vi selv har lyst til at bo, både hvad angår pleje og aktiviteter.
  • Beboerne hos os vælger frit mellem det sociale og det private liv. Vi har både aktiviteter tilpasset den enkelte og aktiviteter i grupper.
  • Vi vil gerne skabe et hjem fremfor en institution, hvor der er rum til forskellighed og individualitet.
  • Vi er samtidig meget bevidste om, at beboerne på Plejehjemmet Dybenskærhave er svækkede på forskellig vis fysisk og/eller psykisk, og at vi som personale naturligvis passer og plejer beboerne på betryggende vis ud fra den enkeltes individuelle behov og ønsker.

Dybenskærhave er et sted, vi selv har lyst til at bo.